Startside -> Agorafobi
Agorafobi - angsten for at forlade eget hjem
Hvorfor agorafobi er med på hjemmesiden
Hvad jeg gjorde for at komme ud af det
Agorafobi er angsten for at færdes alene uden for hjemmet. F.eks. at handle ind, tage bussen, stå i kø osv.
Man kan være bange for at komme i en situation hvor man ikke kan få hjælp. Hjemme er man tryg og angstfri og har ikke noget imod mange gæster på en gang (det sociale). Hos nogle kan agorafobien mindskes væsentligt, hvis man følges med en ven eller bekendt.
Hvis du lider af agorafobi, kan du søge kommunen, om at få en kontaktperson / bostøtte. Det er en person som kommer hjem til dig, og hjælper med indkøb, lægebesøg, og så videre.
Grunden til at Agorafobi er medtaget på siden:
Mange med socialangst også har agorafobi eller har risiko for at udvikle det. Hvis man har socialangst og er f.eks. på kontanthjælp er det ikke sikkert at man kommer så meget ud. Folk med tendens til agorafobi vil fortælle at de ikke går udenfor hvis der ikke er noget de skal. Hvis man har tendens til agorafobi vil det så blive forstærket. Det er derfor vigtigt ikke at forstærke tendensen. Det gør man ved at færdes alene udenfor i 1 time - 90 minutter hver dag. Helst længere end 400 meter fra hjemmet. Det kan f.eks. være en tur i parken.
Hvad jeg gjorde for at komme ud af det:
Dette er hvad der virkede for mig. Måske er der nogle der kan bruge det? Øvelserne laves mindst 2 gange om dagen.
Jeg øvede mig i første omgang ved at stå ved døren mens den var låst.
Sådan bare i et kvarter eller 20 min. ad gangen. Som dagene gik nærmede jeg mig døren helt, mens den var låst. Efter nogle uger var jeg tryk ved at stå ved den låste dør.
Så begyndte jeg at tage hånden på låsen, uden at låse op. Nogle gange kiksede det. Men jeg blev ved med at øve mig hver dag. Når der var gået en uges tid følte jeg mig tryg ved at have hånden på låsen.
Så begyndte jeg at øve mig ved at dreje låsen og stå ved den lukkede dør. Det var noget af det sværeste. Når jeg var tryg ved det øvede jeg mig i at stå ved den oplåste lukkede dør, med hånden på dør håndtaget.
Til sidst turde jeg godt åbne på klem i 25 min. Jeg øvede mig i at åbne mere og mere. Hvis jeg hørte nogen på gangen lukkede jeg og så åbnede jeg igen når jeg kunne høre de var væk. (Nok mere min socialfobi men man skal vel arbejde med en ting ad gangen). Til sidst stod jeg ude på gangen ved min åbne dør i ca. 25 min. Hvis jeg hørte nogen på vej skyndte jeg mig indenfor, lukkede, ventede til de var væk, åbnede igen og stod så ude på gangen ved min åbne dør. Gradvist øvede jeg mig i at gå længere væk fra døren.(også videre, også videre)
Vigtigeste af alt: små skridt ad gangen der varer ca. 25 min. hver gang.
IKKE noget med at i dag skal jeg stå ud på gangen i 25 min. selvom jeg ikke er tryg ved at stå ved min lukkede dør.