Startside -> Behandling:

Hvordan kommer jeg i behandling?
Hvad kan jeg selv gøre
Sygesikringen - Hvad dækker den?
Hvad er forskellen på en psykiater, en psykolog og en terapeut?
Hvis du har svært ved at tage dig sammen med at ringe til lægen (brev du kan skrive af)

Hvordan kommer jeg i behandling?

(A) Du kan komme i behandling ved at bestille tid hos lægen. Læge konsultationer er gratis. Hos lægen fortæller du hvordan du har det. Sandsynligvis vil lægen få dig til at udfylde et skema. Når du er færdig vurderer lægen om behandlingen kan blive hos distriktspsykiatrien, medicin, terapi hos en psykolog, eller en blanding af terapi og medicin.

(B) Du kan komme i behandling ved at en læge eller psykiater henviser dig til regions-psykiatrien. I regions-psykiatrien er tilbud hvor der ikke tale om indlæggelse. Behandlingen er terapi og/eller medicin. Behandling i regions-psykiatrien er gratis.

Hvis du er arbejdsløs er det også vigtigt at fortælle din sagsbehandler hvordan du har det. Dette er fordi, hvis din angst er slem, så vil du komme i det man kalder gruppe 3 hvor der tages mere hensyn til dine angst problemer. (Indforstået: reglerne for rådighed er knap så strenge i gruppe 3).

(C) Gratis psykologhjælp til soldater, veteraner og pårørende: Hvis du ikke har lyst til, eller ikke kan få hjælp fra forsvaret, tilbyder foreningen Giv En Time (GET) gratis psykolog hjælp. Det er endnu ikke i hele landet at GET kan tilbyde psykolog hjælp, men de regner med at være landsdækkende i løbet af foråret 2009. Hjælpen er GRATIS. Kontakt: Giv En Time (GET) 86 17 17 50

(D) Slå op i telefonbogen og ring til en psykolog. Da du ikke bliver henvist af sygesikringen skal du betale fuld takst.


Hvad kan jeg selv gøre?

Gør det der virker. Gå til zoneterapi, bed til gud, tage kosttilskud hvis du vil MEN det har ingen dokumenteret effekt mod angst. Som Dr. Phil siger: Bed til gud hvis du vil, men svøm alligevel ind mod land.

Undgå ikke de ting som udløser angsten. Forskning viser at hvis man undgår de ting som udløser angsten, bliver den stærkere. At undgå ting der fremkalder angst kaldes undgåelsesadfærd.

Være opmærksom på dine vrede følelser. At udtrykke sin vrede er vigtigt for mennesker med socialfobi. At beholde vreden for sig selv skaber ophobning af angst. (Dette har jeg selv svært ved.)

Du kan øve dig i at smalltalk (småsnakke). F.eks. sige 'hej' eller 'dav' til kassedamen og naboen, at spørge taxachaufføren 'er der meget trafik idag', sige 'den er vist lidt forsinket' til den anden person ved bus-stoppestedet, tale om vejret med kollegaen.

Hvis du er arbejdsløs er det en god idé at være i aktivering, om det så bare er 2 timer om dagen. At gå hjemme hjælper ikke på angsten, da det har en tendens til at forstærke undgåelses-adfærd. Forskning viser at hvis man ungår det man er bange for, forstærkes angsten. Hellere sygemeldt i 3 måneder, end 3 år.

Hvis du har det svært med at bevæge dig udenfor dit hjem, kan du søge kommunen om at få en kontaktperson / bostøtte. Sådan en person kan hjælpe med indkøb, lægebesøg og andre ting der foregår udenfor hjemmet/blandt andre mennesker. Det er den samme person, som kommer hjem til dig, hver gang.

Set realistiske mål. Små skridt ad gangen. F.eks. Hvis du har svært ved at sige 'hej' når du ser naboen, så lade være med at presse dig selv, til at have en samtale med naboen. Set målet at du vil sige 'hej' næste gang du ser naboen.

Bruger du meget tid på passive aktiviteter, som film og computerspil? Måske bruger du de aktiviteter for at undgå at gøre noget, ved din socialangst? Selvom film og computerspil kan hjælpe dig til at glemme angsten en stund, hjælper det ikke på din socialfobi. Givet, man kan spille mod andre mennesker og chatte med dem, men 80% af al kommunikation er kropssprog og andet. (Firs procent!). Den kundskab øver man ikke foran DVD'en eller PC'en. Det kan muligvis være sundt for socialangste, at skære ned, på disse aktiviteter.

Hvis du vælger ikke at fortælle din kære, om din socialangst: så skal man vide, at man skjuler noget, som fylder meget i sit liv. Det kan være en god idé, at fortælle det til kæresten, eller familien.

Sige: Nej.
Det er godt for selvværdet, at sige nej, hvis man ikke vil noget, eller ikke kan overskue det man bliver bedt om.

Afspænding: slappe af i kroppen. Det kan godt være svært når man har angst. Hvis du ikke har råd til
en afspændings-pædagog, så kan man købe cd'er med afspændings-øvelser.
(Det er ikke det samme som Low Stress cd'er).

Dine tanker:
Bruger du mest tid på bekymrende tanker, eller mest tid på skyldige tanker?
Hvis du bruger meget tid på det, som er sket (fortiden), er det muligt at du føler skyld og skam.
Hvis du bruger meget tid på det, som kan ske (fremtiden), er det muligt du bekymrer dig.

Uanset om du bruger lige dele tid på begge, eller mest på en af dem,
er disse tanker selvdestruktiv fordi de forhindrer dig i, at nyde Nu'et,
og derfor går de ud over din livskvalitet.

<Fortid..........Nu............... Fremtid>
<--------------+------------------->
<Skyld............ | ............Bekymring>


Andre ting der har indflydelse på dit velvære:

Spis ordentligt:
Ikke for meget slik og kage. Faste tidspunkter for de 3 store måltider morgenmad, middagsmad og aftensmad.
Ernærings-eksperter mener at morgenmad er dagens vigtigeste måltid.

Søvn:
Sov ikke om dagen. Det ødelægger nattesøvnen.
Hvis du ikke har sovet så vær vågen til næste nat.
Stå op samme tid hver dag. Hvis du gør det kan du nøjes med at gå i seng når du er træt om natten.
Lig ikke i sengen hvis du ikke sover.
Drik og spis ikke opkvikkende mad og drikke inden du går i seng. (Ingen Kaffe, Cola, Cacao, Chokolade og Slik)
Alcohol og søvn er en dårlig blanding. Du falder måske hurtigere i søvn når du har drukket alkohol men
alkohol gør søvnen urolig/dårlig.
Lad være med at sove "bare 5 minutter mere" når alarmen vækker dig. Det forstyrer søvn rytmen og
du risikrer at sove for længe / kom for sent.


Indeklima:
Luft ud i 45 minuter hver dag: Slukke alle radiatorene og åbne alle vinduer. (gælder også i frostvejr).

Støvsuge 1 gang om ugen. (husk at støve af først.)

Motion:
Det har en positiv effekt på krop og følelser at dyrke motion.


Hvis du syntes det virker uoverskueligt at gøre de her ting:

Den følelsesmæssige verden virker ikke som den fysiske.
I den følelsesmæssige verden skal man bruge energi for at få energi.


Sygesikringen - Hvad dækker den?

Henvisning fra lægen til psykolog:

- let til moderate depressioner for alle fra 18år til og med 37 år. (Gælder fra 1. april 2008)
- let til moderat angst for personer mellem 18 og 28 år (Gælder fra 1. april 2011)
- røveri, volds- og voldtægtsofre
- trafik- og ulykkesofre
- pårørende til alvorligt psykisk syge personer
- personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
- pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
- pårørende ved dødsfald
- personer, der har forsøgt selvmord
- kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge.
- personer der inden de fyldte 18, har været ofre for seksuelt misbrug.

Tilskuddet er 60% af psykologens honorar. Der kan kun gives tilskud til max 12 psykolog samtaler. Henvisningen fra lægen skal ske senest 6 måneder, efter den traumatiske begivenhed/begyndelsen af den traumatiske begivenhed.

Det at have angst i sig selv, giver altså ikke, tilskud til psykolog behandling. Man skulle jo tro at det blev dækket under "personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom".
Du kan selvfølgelig gå til psykolog, uden en henvisning fra lægen, men skal så selv betale fuld pris for behandlingen.

Du kan se i menu'en øverst, ved at vælge Terapi, hvad det koster at gå til psykolog.

Det blå sygesikringsbevis:

Det blå sygesikringsbevis dækker i europa. Nogle steder i europa vil man ikke anerkende
det gule sygesikringsbevis, selvom den dækker. Det kan betyde at du skal betale for
behandling. Du kan få et blåt sygesikringsbevis, gratis, ved
at henvende dig til borgerservice i din kommune, men der er over 1 måneds ventetid.
Husk at beholde dit gule sygesikringsbevis, da det jo stadig er gyldigt, selvom du
har et blåt. Sygesikringen dækker ikke længere udgifter til hjemrejse hvis man bliver syg.
Du kan tegne en hjemrejse forsikring hos de fleste forsikringsselskaber.
Spørg hos rejsebureauet.

Medicin på recept:

Du kan roligt springe dette afsnit over. Medicin tilskud er helt automatisk.
Det det betyder for dig er, at medicinen gradvis bliver billigere, over en periode på 12 måneder.
Så betaler man fuld pris igen, og medicinen bliver gradvis billigere, over en 12 måneders periode igen.

Når du køber medicin på recept, betaler regionerne ofte en del af udgiften.
På apoteket får du automatisk tilskud (generelt tilskud) til medicin, der er berettiget til tilskud, for mere end 465 kr. om året.
Tilskuddet bliver større, jo flere medicinudgifter du har. 

Ud over det automatiske (generelle) tilskud til medicin, er der også mulighed for at få enkelttilskud. Det er din læge, som skal søge om enkelttilskud.

Størrelsen på dit tilskud beregnes ud fra prisen på den billigste medicin som kan bruges til at behandle din sygdom eller dine symptomer. Så selv om du vælger at købe en dyrere medicin, får du stadig tilskud til den billigste.
Det er også prisen på den billigste medicin, der tælles sammen ved opgørelsen af dine samlede udgifter. Tilskudsprisen kan godt være lavere end medicinens fulde pris.

Hvis du køber medicin med tilskud, skal du være opmærksom på, at tilskuddet nogle gange gives til en lavere pris (= tilskudsprisen) end den, din medicin koster. Det er fordi at der findes billigere medicin, med den samme indhold, end den du har købt. Der gives kun fuldt tilskud til det billigste medicin.

Denne billigere medicin er medicin med samme aktive indholdsstof, i samme mængde og som bruges på samme måde (fx tabletter og kapsler). Lægemiddelstyrelsen har vurderet at det har ingen betydning hvilken medicin du bliver behandlet med.

Det er kun tilskudsprisen, der tæller med i din saldo i Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskuds Register (CTR) over dine samlede udgifter til tilskudsberettiget medicin i en periode på ét år. CTR saldo står på bon'en fra apoteket.

Det betyder, at hvis du køber et af de dyrere produkter i en gruppe af medicin med samme indhold, skal du selv betale hele forskellen til prisen på den billigste medicin. Det betyder også, at den del, du selv skal betale som kronisk syg, kan blive mere end 3.410 kr. årligt, hvis du ikke altid vælger det billigste i en gruppe af medicin med samme indhold.

Du kan få oplyst tilskudsprisen på apoteket, eller på: www.medicinpriser.dk.

Tilskuddenes størrelse reguleres en gang årligt den 1. januar og offentliggøres på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.


Hvad er forskellen på en psykiater, en psykolog og en terapeut ?

Psykiater: Speciallæge og Psykolog. Har eksamener fra et godkendt universitet. Kan udskrive medicin. Psykiatere arbejder typisk med mennesker der har psykoser eller lignende. Psykiatere er, som de eneste, kvalificeret til at stille diagnoser, som for eksempel personlighedsforstyrrelser og andre følelsesmæssige problemer. Har tavshedspligt.

Psykolog: har en eksamen fra et godkendt universitet, og har opnået retten til at kalde sig cand.psych. Har tavshedspligt. De fleste der er i terapi, med angst, går til en psykolog.

Terapeut: en person med en eller anden uddannelse, som ikke er universitetsgodkendt. Samtaler vil være fortrolige. En terapeuts faglig dygtighed kan variere, men vedkommende, vil ikke være så dygtig som en psykolog.


Hvis du har svært ved at tage dig sammen med at ringe til lægen - så skriv et brev.

Du må gerne kopier/skrive brevet her af (jeg er godt klar over, du sandsynligvis, vil redigere i teksten, det er OK)...
Lægens adresse står på dit sygesikringsbevis, men du kan slå op i telefonbogen, og bestille tid hos en anden læge.
Da der er frit lægevalg, er det også gratis at besøge en anden læge, end den der står på sygesikringsbeviset.


Kære Læge Jensen

Grunden til at jeg skriver dette brev er at jeg gerne vil bestille tid til en konsultation. Jeg har svært ved at tage mig sammen til at ringe da jeg har socialfobi/socialangst. Min socialfobi gør at det er svært for mig at have kontakt med andre mennesker. Derfor vil jeg gerne i behandling for min angst og få afklaret mine muligheder for behandling.

Angsten fylder meget i mit liv. Samvær med andre mennesker - selv nær familie er en plage for mig. Dagen før samvær med andre har jeg søvn problemer. Tankerne kører rundt i hovedet på mig. Jeg undgår helst steder med mange mennesker.

At holde en tale selv for en meget lille forsamling er helt utænkeligt. Daglige situationer som at tale i telefon, stå i kø, betale ved kassen, vente ved et fodgænger felt på at lyset skifter til grønt, at møde nogen jeg kender på gaden, at åbne døren for at se hvem der banker på, offentlig transport og så videre er pinligt for mig. -Udover dette har jeg store vanskeligheder ved at sige fra. Istedet smiler jeg bare og siger ja tak når jeg helst vil sige nej tak. Uddannelser har jeg svært ved at gennemføre da min angst gør at jeg er perfektionistisk. Det betyder at nogle dages fravær kan gør det svært for mig at vende tilbage. Samtaler med autoriteter er et helvede. Jeg prøver hele tiden at komme på hvad jeg skal sige og gøre.

Jeg har virkeligt skulle tage mig sammen for at sende dette brev.

Med venlig hilsen

Hans Hansen
Haraldsgade 42, 1tv
8000 Århus C