kald menu

Startside -> Medicin

Medicin til behandling af angst
Medicin på recept og tilskud
Operation for rødmen i ansigtet
Misbrug af alkohol og/eller stoffer (medicinering)

Medicin man bruger i forbindelse med behandling af angst:

Alle typer medicin kræver recept, fra læge eller psykiater.

NARI : (Nor Adrenalin Genoptagelses Hæmmere: Edronax / Reboxetin) Nyere anti-depressiv som også er effektiv mod angst.

Begynder at virke: efter cirka en måned

Almindelige bivirkninger af NARI: Mundtørhed, fordøjelses besvær, søvnløshed, øget sved tendens.

NaSSA : ( Mirtazapin, Mianserin, Arintapin, Miramerck, Mirtin, Remeron, Tolmin, Tolvon ) Moderne anti-depressiva som også er effektiv til behandling af angst. Mirtazapin præperater anses for at være kraftigere end mianserin præperater.

Begynder at virke: efter cirka 3 uger.

Almindelige bivirkninger af NaSSA:

Lyrica : ( Pregabalin ) En ny type medicin på markedet, som kan bruges mod epilepsi og generaliseret angst (GAD).
Denne medicin bruges ikke til behandling af socialangst - SAD, men man kan da håbe at det bliver godkendt. Da denne medicin er helt ny findes den endnu ikke som kopi medicin, (det vil sige under navnet Pregabalin). Man skal derfor søge på Lyrica i nogle medicin databaser. Fordelen ved denne medicin skulle være at den er hurtigt virkende (cirka 1 uge for de fleste), modsat SSRI/SNRI, uden benzodiazepin gruppens afhængighed. Medicinen giver en bedre søvn hos de fleste. Da medicinen anvendes primært til behandling af epilepsi kan epilepsi patienter få tilskud fra sygesikringen. Hvis Lyrica kun anvendes mod angst kan man ikke få sygesikringstilskud til den, men lægen kan søge om enkelt tilskud for dig.

Begynder at virke: efter cirka 1 uge

Almindelige bivirkninger af Lyrica: Svimmelhed, sløvhed, øget appetit, forvirring, træthed, manglende sexlyst, sexuelle problemer. Evnen til at køre bil eller betjene maskiner kan påvirkes.

Bivirkningerne af Lyrica anses for at være ganske svage efter indkøringsperioden. Evnen til at køre bil eller betjene maskiner kan påvirkes.

SSRI / SNRI : " Lykkepiller " ( Seroxat / Paroxetin, Effexor / Venlafaxin, Zoloft / Sertralin, Cipramil / Citalopram, Akarin, Cipralex, Fontex / Fluoxetin og mange flere...) Moderne anti-depressiva er også anti-angst medicin. En nyere type medicin som er dukket op på markedet de seneste 15 år. Har mange mulige bivirkninger men få i praksis, efter indkøringsperioden. Oprindeligt beregnet til depression, men man fandt ud af de også var effektiv til behandling af angst. Ikke sløvende. Ikke så mange bivirkninger som tidligere medicin. Har ingen virkning hos nogle. Da kroppen skal have tid til at blive vant til medicinen, kan man blive syg, i starten. Da denne type medicin stimulerer Central-Nerve-Systemet kan der stå nervemedicin på recepten. SSRI/SNRI anses for at være den mest effektive medicin til langvarig angst behandling.

Begynder at virke: efter cirka 3 uger til 1 måned. Kan tage længere tid hos enkelte. Yderligere 8-12 uger inden medicinen virker fuldt ud.

Almindelige bivirkninger ved start (indkøringsperiode): (første cirka 14 dage - 3 uger) Hovedpine, kvalme, svimmelhed.

Almindelige bivirkninger efter indkøringsperiode: Mundtørhed, manglende sexlyst, sexuelle problemer, øget appetit, øget svedtendens.

Det er en udbredt misforståelse at man bliver afhængig af SSRI/SNRI medicin. Det er rigtigt at man skal trappe ned på medicinen for at undgå seponering, hvis man ikke længere skal tage medicinen. Det er ikke det samme som at man er afhængig. Hvis man er alkoholiker kan man ikke trappe ned på alkohol forbruget, netop fordi man er afhængig. Personligt har jeg gode erfaringer med SSRI medicin.

Benzodiazepiner : Nervemedicin eller " Benzo'er " ( Apozepam, Alprox, Diazepam, Hexalid, Stesolid, Valaxona, Valium, Lorazepam, Alopam ...)
Har mange bivirkninger. Er sløvende. Hvis der optræder angst sammen med depressive, eller psykotiske tilstande, er denne medicin effektiv. Hvis der kun er tale om angst, vil man typisk ikke være i behandling med denne type medicin, i længere tid. Dette fordi at denne gruppe medicin kun virker i en kort tidsperiode hvis den skal tages dagligt. Risiko for at man kan blive afhængig ved længere tids behandling. Derfor er denne medicin kun til brug i nødsituationer, og skal ikke tages dagligt i længere tid.

Begynder at virke: Indenfor en halv time. Ved daglig indtagelse holder de helt op med at virke mod angst efter cirka 1 uge - 14 dage.

Almindelige bivirkninger af benzo'er: Træthed, evnen til at køre bil eller betjene maskiner påvirkes. Risiko for afhængighed ved daglig indtagelse over en længere periode.

Anxiolytika : Angstdæmpende medicin (f.eks. Buspiron, Buspar ). Denne medicin gruppe har kun virkning på angst modsat de andre typer. Typisk vil der udskrives SSRI/SNRI istedet, da den angstdæmpende virkning, anses for at være mere effektiv.

Begynder at virke: efter cirka 2-4 uger.

Almindelige forbigående bivirkninger ved Buspiron, Buspar: Kraftesløshed, kvalme, mærkelige drømme, døsighed, hovedpine, koncentrationsbesvær.

MAO hæmmere : MAO hæmmere ( Marplan, Aurorix, Moclobemid, Moclostad ) Hæmmer nedbrydning af signalstoffer i hjernen. Marplan er den stærke version af medicinen. Marplan kræver begrænsninger om hvad man spiser, også begrænsninger omkring brug af anden medicin. Aurorix, Moclobemid, Moclostad kræver ikke begrænsninger om spisning.

Begynder at virke: efter cirka 3-6 uger.

Almindelige bivirkninger: Svimmelhed, søvnbesvær, begrænsninger omkring hvad man kan spise og brug af anden medicin.

MAO hæmmere bør kun udskrives af psykiater.

Betablokkere : ( Propranolol, og flere...) Denne type medicin forhindrer kropslige rystelser og hjertebanken. Har ingen psykisk virkning mod angst, men mange oplever at deres angst dæmpes når kroppen er rolig. Bruges også til behandling af Post-Traumatisk Stress lidelse (PTSD). Har vist sig at være særdeles effektiv i forbindelse med terapi mod PTSD. PTSD er den engelske forkortelse for Post-Traumatic Stress Disorder. Virker ikke på panikangst. Ingen bivirkninger ved små doser.

Almindelige bivirkninger: Søvnforstyrrelser, kvalme, muskelsvaghed, kolde fingre og tæer, lav puls. Ingen bivirkninger ved små doser.


Sjældenere udskrevet: Antipsykotika: Truxal/Klorprotixen, Antihistamin: Atarax/Hydroxyzin

Alle typer medicin kræver recept, fra læge eller psykiater.

Det gælder for alle typer medicin at alkohol, kan have en effekt på medicinens virkning. Der er rapporteret om epilepsi lignende anfald og hukommelsestab, som mulig bivirkning, ved indtagelse af alkohol mens der behandles med medicin. Derfor anbefales det ikke at drikke alkohol, når man er i medicinsk behandling.

For mere information: www.medicin.dk

For alle typer gælder det at man også selv skal gøre noget. Hvis man ikke vover sig ud blandt mennesker, eller prøver at fortage sig de ting man er bange for, når medicinen skulle virke, - så ved man heller ikke om medicinen virker. Min erfaring er, at den morgen hvor medicinen virkede, syntes jeg, at jeg havde det som jeg plejede. Men da jeg gik udenfor blandt mennesker, kunne jeg mærke tydeligt at medicinen virkede! En oplevelse jeg aldrig glemmer.


Medicin på recept og tilskud:

Du kan roligt springe dette over. Tilskud er automatisk.
Det det betyder for dig er, at medicinen gradvis bliver billigere, over en periode på 12 måneder.
Så betaler man fuld pris igen, og medicinen bliver gradvis billigere, over en 12 måneders periode igen.

Nye medicintilskudsgrænser 2012:

Årlig medicin udgift
pr. person i tilskudspriser		 Tilskud til medin til
personer over 18 år		 Tilskud til medicin til personer under 18 år
0-890 kroner
0%
60%
890-1.450 kroner
50%
60%
1.450 - 3.130 kroner
75%
75%
over 3.130 kroner
85%
85%



Når du køber medicin på recept, betaler regionerne ofte en del af udgiften.
På apoteket får du automatisk tilskud (generelt tilskud) til medicin, der er berettiget til tilskud.
Tilskuddet bliver større, jo flere medicinudgifter du har. 

Ud over det automatiske (generelle) tilskud til medicin, er der også mulighed for at få enkelttilskud. Det er din læge, som skal søge om enkelttilskud.

Størrelsen på dit tilskud beregnes ud fra prisen på den billigste medicin som kan bruges til at behandle din sygdom eller dine symptomer. Så selv om du vælger at købe en dyrere medicin, får du stadig tilskud til den billigste.
Det er også prisen på den billigste medicin, der tælles sammen ved opgørelsen af dine samlede udgifter. Tilskudsprisen kan godt være lavere end medicinens fulde pris.

Hvis du køber medicin med tilskud, skal du være opmærksom på, at tilskuddet nogle gange gives til en lavere pris (= tilskudsprisen) end den, din medicin koster. Det er fordi at der findes billigere medicin, med den samme indhold, end den du har købt. Der gives kun fuldt tilskud til det billigste medicin.

Denne billigere medicin er medicin med samme aktive indholdsstof, i samme mængde og som bruges på samme måde (fx tabletter og kapsler). Lægemiddelstyrelsen har vurderet, at det har ingen betydining hvilken medicin du bliver behandlet med.

Det er kun tilskudsprisen, der tæller med i din saldo i Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskuds Register (CTR) over dine samlede udgifter til tilskudsberettiget medicin i en periode på ét år. CTR saldo står på bon'en fra apoteket.

Det betyder, at hvis du køber et af de dyrere produkter i en gruppe af medicin med samme indhold, skal du selv betale hele forskellen til prisen på den billigste medicin.

Du kan få oplyst tilskudsprisen på apoteket, eller på: www.medicinpriser.dk.

Tilskuddenes størrelse reguleres en gang årligt den 1. januar og offentliggøres på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
www.laegemiddelstyrelsen.dk

Kilde: Lægemiddelstyrelsen


Operation for rødmen i ansigtet:

Kikkertoperation for rødmen og sved (endoskopisk torakal sympatekomi)

Operationen foregår gennem to små snit i armhulen og efterlader meget diskrete ar. Det er vigtigt, at man taler med lægen om indgrebets omfang og mulige bivirkninger.

Operationen foregår ved at man skærer grænsestrengen over. Dette sætter en effektiv stopper for rødmen og sved i ansigtet. Behandlingen er også effektiv mod håndsved.

Bivirkninger: Mange oplever at svede mere på maven og omkring lænden. Dette kan også være tilfældet på lår og lægge.

Misbrug af alkohol og stoffer også kaldet: medicinering

Efter længere tids pres fra angsten mod personligheden kan misbrug af alkohol eller stoffer indtræde. Misbruget bruges til at lindre angsten, altså som en slags medicin mod angsten. Det virker ikke (eller kun i starten). Ikke alle som har haft angst i længere tid er/har været misbrugere. Misbruget gør den følelsesmæssige situation værre da forskning viser at stofmisbrug skader hjernecellernes evne til at kommunikere indbyrdes, hvilket skader humøret. Misbrug kan skade "hjernens stofskifte". Når der er misbrug tilstede er der sandsynligvis tale om en alvorlig depression. Selvom angst og depression hører til de ikke psykotiske psykiske lidelser kan de stadig være livstruende (selvmordstanker). Ofte vil misbrugeren bagatelisere misbruget, for eksempel med "Hash er ikke farligere end øl". Det er forkert. Den nyeste forskning viser en sammenhæng mellem misbrug og udvikling af svære følelsesmæssige problemer, og risikoen for at udvikle en psykose stiger med fyrre (ja, 40!) procent. Risikoen er tilstede uanset om der er tale om regelmæssigt, "en gang imellem" misbrug eller misbruget er ophørt. Er der misbrug, skal misbruget behandles først, da den er en stopklods for følelsesmæssig udvikling, som er forudsætning for at behandle både angst og depression.

http://politiken.dk/indland/article325518.ece

http://jp.dk/nyviden/article1022786.ece

http://www.berlingske.dk/article/20070615/danmark/106151222/

http://www.netpsykiater.dk/HTMsgdf/skizofreni.htm#3

"Misbrug bliver til en slags vold, rettet mod en selv, på grund af afmagt" - Anon