Startside -> Pårørende
Hvad er angst for noget?
Hvordan opleves socialangst
Hvis den angste ikke vil tale om angsten?
Hvordan kan jeg hjælpe den angste?
Angst er kendetegnet ved en indre uro og intens frygt. Kroppen er anspændt og man har svært ved at slappe af. Samtidig er der en masse negative tanker der farer rundt i hovedet omkring den angstramtes aktuelle situation.
Socialangst/socialfobi er en voldsom følelsesmæssig oplevelse, som skal tages alvorligt. Kan du huske sidste gang du havde mareridt? Lige efter du havde vågnet, hvordan havde du det så? Sådan føles angst. Meget ubehagligt måske endog med sved eller en følelse af vejrtrækningsbesvær. Tilsæt så sidste gang du følte dig flov eller pinligt berørt. Forstil dig så alle andre talte et sprog, du ikke syntes, du er så god til. Nu kan du så forstil dig hvordan en person med socialangst har det med andre mennesker, og med at kommunikere med andre mennsker.
Hvis den angste ikke vil tale så meget om angsten?
Det kan man udfra ovenstående sagtens forstå. Angste har det bedst med at tale med andre der har angst, fordi at man ved, at andre angste automatisk forstår angstens dybe følelser. Det kan være svært for udenforstående at forstå, hvorfor angste er så bange, og hvordan underbevidsthedens tanker påvirker følelseslivet.
Det kan kræve meget af et menneske med angst at, fortælle andre det. Det skyldes blandt andet at man skammer sig over angsten. Det er vigtigt at lytte. Hvis man er forælder kan man nemt opfatte det som en anklage om dårlig opdragelse. Det er det ikke! De færreste angste vil anklage, eller placere skyld (medmindre der er tale om vold i en eller anden form). At have ambitioner er godt, men ikke på andres vejne, specielt ikke den angstramtes. Man må forberede sig på at det går 3 skridt frem og 4 skridt tilbage. Mennesker med socialangst har et negativt ubevidst selvbillede istedet for et positivt. Derfor tager det lang tid at ændre.
Hvordan kan jeg hjælpe den angste?
Hvis du kender en person med socialangst, som ikke er i behandling, opfordre personen til at søge behandling. Det er praktisk talt umuligt, at bringe emnet på bane, uden at det føles ubehageligt, enddog meget ubehagligt, for den angste, der ikke er i behandling.(Selv for angste der er i behandling, kan emnet være ubehageligt.) De fleste kommer i behandling ved at gå til lægen. Lægen kan udskrive medicin. Lægen kan også skrive en henvisning til psykolog eller psykiater, hvis sygesikringen dækker. Den meste effektive behandling er medicin og terapi samtidig.
Man kan hjælpe den angste ved at lytte og ved ikke at komme med kritik. Kritik har den angste jo rigeligt af i sin ubevidste tanker. Nævn ikke den angstes angst i sociale situationer medmindre den angste selv gør det. Mennesker med socialangst har almindelig intelligens både når det gælder logisk og socialt. Den sociale intelligens hos nogle kommer ikke nødvendigvis til udtryk på grund af angsten.
Situationen for de pårørende er vanskelig, da man netop vill hjælpe den angste med de situationer der udløser angsten. Det er situationer som den socialangste helst ville undgå, så derfor vil det føles meget ubehageligt for den angste, og derfor også for de pårørende. Hvis man syntes den angste har opnået et godt resultat så ros vedkommende. Lad være med at overdrive eller give ros når du ikke mener det. Det vil den angste straks gennemskue. Lad være med at presse den angste. Det kan skabe mere angst fordi at der får den angste så at vide at der er god grund til at holde fast ved angsten. (Det føles som at der er en réel fare, som man så skal beskytte sig imod.) Hvis den angste ikke er i behandling (enten medicin, terapi, eller begge dele), så forslå at den angste søger læge med sin problemer. Vælge knappen behandling i menuen for at se om sygesikringen dækker psykolog behandling. Hvis sygesikringen dækker kan lægen skrive en henvisning til psykolog.
På grund af den lange tids-horisont er det vigtigt at være tålmodig. (jo mere tålmodighed jo bedre i starten). I starten af en behandling kan der opnåes hurtige resultater (måske kun for den angste), men tempoet for udviklingen nedsættes efterhånden.
Angst er ikke en sygdom, men en psykisk lidelse. Man kan heller ikke tale om en angst personlighed. Det er vigtigt at huske at angst ikke er en personlighedstype. Efterhånden som angsten mindskes vil blokeringerne for personligheden mindskes. Den angste vil opleve at være mere sig selv og mindre tilbageholdende når andre er til stede. Forhold kan opleve konflikter i forbindelse med den angstes stærkere selvstændighed og at den angste er mindre tilbageholdende.
Mennesker med angst har stor adfærds-variation. Det vil sige at hvis 2 mennesker i en familie har socialangst kan det komme til udtryk i deres adfærd på forskellige måder. Måske er den ene meget talende og aktiv mens den anden er eftertænksom og observerende. Blandt andet på grund af adfærdsvariationen er det svært at give råd om hvordan man kan hjælpe. Det afhænger af situationen for den enkelte. At skabe tryghed tager tid og det gør opbygning af selvtillid og selvværd også. Det vigtigeste er at den angste kommer i behandling ved at kontakte sin læge. Ubehandlet socialangst er en alvorlig psykisk lidelse og det kan, med tiden, resultere i misbrugsproblemer eller selvmord.