* Rystende hænder

* Hænder der sveder

* Svært ved smalltalk (småsnak: f.eks. snak om vejret, eller andre overfladiske emner.)

* Sved

* Vejrtrækningsbesvær

* Svimmelhed/Besvimelse

* Sommerfugle i maven eller Ondt i maven

* Spændinger i skuldre og nakke

* Generthed/Tavshed (Ved ikke hvad man skal sige, især ved at præsentere sig for en gruppe)

* Nervøsitet

* Forbereder dit svar inde i hovedet (inden den anden er færdig med at tale)

* Undgår menneskemængder / Familie sammenkomster

* Træt i hovedet f.eks. ved fester der forgår i forsamlingshus

* Har svært ved at slappe af

Hvis du har nogle af ovenstående symptomer, i sociale situationer, kan det være at du har socialfobi/socialangst. Socialangste har ofte en højere social intelligens end gennemsnittet, men mangler tryghed omkring sociale færdigheder.

Socialangsten er en mur, der forhindrer personligheden i at komme til udtryk, i sociale situationer, hvis ikke man får behandling. Socialangst er en alvorlig psykisk lidelse, og det er derfor vigtigt at komme i behandling, da man kan risikere at ende i et misbrug, af alkohol eller narkotika, som følge af stærk angst og isolation gennem længere tid.

Mennesker med personligheds-forstyrrelser har ofte en angst.

Lider man af psykoser eller depression, kan man også have socialfobi, men det gør tingene mere kompliceret, og er ud over denne sides rammer, da denne side kun handler om socialangst/socialfobi.

Udbredelse i befolkningen:

Undersøgelser viser at ca. 7% af befolkningen, i vestlige lande, lider af socialfobi/socialangst i moderat til svær grad. Af alle socialangste er det ca. 1% der søger behandling. I Danmark, betyder det, at cirka 378.000 har socialfobi/socialangst, i en eller anden grad, men at kun cirka 3.780 søger behandling!


Der er to kategorier af socialangst:

Specifik socialangst er angst for en enkelt ting, når man er sammen med andre. Det kan være f.eks. angst for at
rødme eller angst for at stamme eller angst for at lugte af sved osv.

Generaliseret socialangst er angst for en række ting når man er sammen med andre. F.eks vil et job som
konsulent i en virksomhed måske ikke udløse angst, mens frokostens sociale samvær i kantinen, hvor tingene ikke kan forudses, udløser angst. Angst for f.eks.: at ryste, svede, rødme, være til grin, det andet køn, blive mobbet, lugte af sved, at nogen/de andre ligger mærke til dig osv. Da alle mennesker ikke er ens, er det forkert at sige at alle med socialangst er bange for de samme ting. Nogle er ikke bange for det modsatte køn, nogle er ikke bange for at lugte af sved og så videre...

For begge angsttyper er angsten også tilstede, ved samvær, med nærmeste familie, men ikke i så høj grad, som samvær med mennesker man ikke kender. Forskellen på angst og generthed er, at den angste gør alt for at skjule angsten, mens den generte ikke forsøger at skjule sin generthed. Derfor kan man nogle gange møde socialangste der taler meget, selvom de har socialangst, og bruger meget energi på at opretholde en facade. Hos nogle er angsten kun til stede i perioder.


Primær angst og sekundær angst:

Hvis man har angst kan man have mere end én type angst. For eksempel kan man have socialfobi og panikangst. Den ene af angst lidelserne, vil være den mest dominerende. Det er så den primære angstlidelse. Den mindst dominerende, vil være den sekundære angstlidelse. Det er almindeligt kun at have én type angst, men det er også almindeligt, at have mere end én type angst.


Hvordan kan angst opstå?

- Mobning, Mobbeofre, kan man udvikle socialangst.
- Opdragelse, man er blevet opdraget for strengt, kan man udvikle socialangst. (Hvad ville naboerne tænke...)
- Traumer, Traumatiske hændelser kan udløse angst. (Ulykker, dødsfald, vold, incest og så videre...)
- Følelsesmæssig problemer i barndommen, men uden nogen at tale med om det
- Lavt selv-værd og stress
- Medicinske grunde kan give angstsymptomer, som f.eks. mangel på jern mineral i forbindelse med kraftige menstruationer. Angst symptomer af medicinske grunde er dog ekstremt sjældene, bortset fra i forbindelse med misbrug af alkohol og stoffer.

Nogle mennesker er født med tendens til angst. Angst skyldes dog ikke alene fysiske årsager. Angst kan opstå allerede ved 5-6 års alderen, hvor man bliver bevidst om andres mening om sig selv. Har man haft angst siden barndommen, er det muligt at der også er andre lidelser tilstede, som f.eks. borderline personlighedsforstyrrelser. Ofte vil en af forældrene/værgerne også have socialangst eller tendens dertil. For de fleste starter socialangst i teenage årene.

Hvis man kommer i behandling indenfor 2 år efter angsten er opstået, kan man blive helt angst-fri. Hvis der går længere tid vil der være en rest tilbage. Så skal man sørge for at vedligeholde de teknikker man har lært. Se under behandling i menuen øverst om du kan få tilskud til psykolog. Man kan selvfølgelig også gå til psykolog uden at få tilskud.


Personligheds-forstyrrelser:

Angst er en medfølger ved personlighedsforstyrelser. Personligheds-forstyrelser er kendetgnet ved en indgroet uhensigtsmæssig adfærd som begynder i barndommen eller teenage årene. Personligheds-forstyrrelser diagnosticeres af en psykiater.

Gruppe A: "De underlige"

Paranoid : Mistænksom overfor andre, altid på vagt, fokuserer hele tiden på andres motiver.

Schizoid : Viser ingen interesse for andre mennesker, viser ingen interesse for noget, isolerer sig helst, viser kun sjældent følelser. Har ikke noget med skizofreni at gøre.

Schizotypal : Meget mærkeligt i opførsel og måske også udseende, tankeforstyrrelser i nogle situationer, mistænksom. Har ikke noget med skizofreni at gøre.

Gruppe B: "De ekstreme"

Anti-social : Impulsiv, aggressiv, manipulerende, overholder ikke sociale regler eller samfundets regler medmindre det er til egen fordel. Nogle gange beskrevet som sociopat eller psykopat. Ofte er der en skjult sårbarhed.

Borderline : Meget svingende følelsesliv over korte tidsforløb, yderst følsom over for afvisning og/eller at føle sig forladt. Har svært ved at udholde at være alene i længere tid, selvdestruktiv adfærd som for eksempel at skære i sig selv / " cutting ".

Narcissistisk : Fokus på andres manglende dygtighed, kundskaber. Nedvurdering af andre menneskers værdi. Fokus på områder hvor man selv er overlegen. Dårlig taber. Uvilje til at lytte og kommunikere med andre mennesker.

Histrionisk : Don Juan type mand eller kvinde. Meget flirtende og charmerende. Stærke følelsesudtryk. Meget optaget af kontakt med det modsatte køn.

Gruppe C: "De Frygtsomme / Ængstelige"

Undgående : Genert, følsom, sårbar. Udpræget forsigtig i forholdet til andre og livsudfoldelsen. Højt angstniveau. (Jeg har fået diagnosticeret denne personligheds-forstyrrelse.)

Dependent / Afhængige : Hjælpeløs, tager intet initiativ, uselvstændig fremtræden, svært ved at træffe beslutninger.

Tvangspræget : Fokus på regler og systemer, perfektionisme og precision, meget moralsk. Kræver at reglerne overholdes. Fremtræder høflig og "korrekt". Mennesker med OCD har ofte denne personligheds-forstyrrelse.

Trods betegnelserne har schizoid og schizotypal personligheds-forstyrrelser intet med schizofreni at gøre. Der er aldrig nogen personligheds-forstyrrede som passer 100% til diagnoserne. Blandinger kan forekomme.

Kilde: Misbrugsnet.dk

Indadvendt og udadvendt med socialangst...

Det lyder måske underligt at sige, at man kan være udadvendt, samtidig med at man har socialangst. Som nævnt før er socialangsten ikke personligheden, men en blokering. Hvis man er udadvendt, men har socialangst, har man det ekstra svært. Socialangsten vil at man trækker sig tilbage fra andre, men udadvendtheden drager mod mennesker. Disse to ting trækker i hver sin retning. Derfor kan mennesker der er udadvendt med socialangst, have det sværere end de der er indadvendt.


Virkningen af langvarig socialfobi/socialangst:

Efter længere tids pres fra socialangst mod personligheden, ses følgende:

Lavt selværd/selvtillid
Ensomhed (uanset hvor mange mennesker man er omgivet af)
Svært ved person konflikter (Selv om det kun er mellem 2 kolleger og den socialangste ikke deltager)
Svært ved at udtrykke vrede følelser
Foretrækker skriftelig kommunikation / emails
Ungår menneskemængder og andet angstprovokerende
Meget svært ved at snakke med autoriteter (Politi, Læger, Ledere og så videre)

Den personlige udvikling, har det selvfølgelig svært ude fra disse vilkår, selvom mennesker med socialangst
ikke kan undgå, at konfrontere deres angst i en vis grad. (Man kan ikke undgå kontakt med mennesker)


Hvad er det der sker for mig?

Der opstår tanker i underbevidstheden hos alle mennesker. Tankerne er så hurtige at bevidstheden ikke opfatter dem rigtigt. Kun de følelser/fornemmelse af følelser der er knyttet til de ubevidste tanker. Hvis tankerne er negative vil det gå ud over selvopfattelsen. Da tankerne er ubevidste, kan det være svært at styre dem. (Hvis man overhovedet ved de eksisterer.) De er Negative Automatiske Tanker. Socialangste mener altså helt automatisk at ingen vil være interesseret i hvad de har at sige. De føler sig forkerte og har en meget stærk tro på at alle andre vurderer dem negativt i en social situation. Man kan sige, at socialangste ubevidst, bruger en form for negativ visualisering.


Kvaliteter mennesker med socialangst ofte har:

Venlig og imødekommende (Tager godt imod folk, selvom man er nervøs og bange)
God til at lytte (Hører på hvad andre har at sige)
Opmærksom på andre mennesker
Hjælpsom (Når nogen beder om hjælp, har du altid tid til at hjælpe)
Kreativ (udtrykker sig på en anden måde: tegne, male, foto, skrive...)
Andre opfatter dig som en stille og rolig type. (Ikke opfarende og vred, skaber ikke konflikter i gruppen)


Jeg bliver ved med at gøre ting jeg er bange for, men det hjælper ikke?

Det kan sagtens føles sådan. At gøre de ting, man er angst for alligevel, hjælper til at angsten ikke vokser sig større. Derfor har man måske stadig samme angstniveau, og det kan føles, som at der ikke sker noget.

Det kan skyldes de tanker man gør sig før, under og efter begivenheden.

Før begivenheden tænker man måske at man håber det går godt. Har man husket lynlåsen?, Har man nok deo på?, Ser man ok ud i det her tøj? (man har måske skiftet flere gange), Hvad skal man sige?, Hvad hvis man taber en kartoffel under spisningen?...

Under begivenheden har man travlt med at komme i tanke om hvad man skal sige. Husk at give håndtryk/knus til alle. Bare jeg ikke gør noget pinligt! Husk ikke at smaske. Prøv ikke at tage for store mundfulde. Vær ikke så kedelig. Og så videre, og så videre...

Efter begivenheden har man travlt med at tænke over hvad der gik galt selvom alt foregik fint. Man skulle ikke have fortalt den vits om barnevogne til Onkel Hubert for han har ingen børn, man spiste for højlydt og brugte vist ikke den rigtige gaffel, man sagde ikke nok og var derfor kedelig, alle de andre snakkede lystigt mans man bare var stille og derfor underlig... og så videre, og så videre...

Altså er man urimeligt hård ved sig selv i sine tanker. Man er perfektionistisk og gør langt mere ud af tingene end de i virkeligheden er. Det hjælper ikke ligefrem på selvværdet. Dertil kommer de ubevidste tanker i underbevidstheden. Netop fordi de er ubevidste er man ikke opmærksom på tanken men kun følelsen bundet til tanken eller fornemmelsen af følelsen. Socialangste har Negative Automatiske Tanker istedet for Positive Automatiske Tanker som mennesker uden socialangst har. Desuden hjælper det at gøre tingene alligevel fordi at det forhindrer angsten i at blive stærkere, selvom det ikke fjerner angsten.


Hvis dit barn viser tegn på angst:

Hvis dit barn viser tegn på angst:

• Stiller mange unødvendige spørgsmål og kræver konstant beroligelse.
• Svarer sjældent på spørgsmål og siger sjældent noget af sig selv.
• Ønsker ikke at deltage i sociale aktiviteter.
• Er bekymret for, at 'dårlige ting' skal ske.
• Undgår uvante situationer. Bliver syg eller kan ikke udholde situationer, der er stressende.
• Er pessimistisk og har let ved at komme i tanke om ting, der kan gå galt i enhver situation.
• Har svært ved at sove eller vågner i løbet af natten, og har brug for trøst.

Kilde: 24.dk og Mikael Thastum, lektor ved Institut for Psykologi, Aarhus Universitet. 

1. Undgå at overbeskytte barnet. Barnet vil lære, at verden er farlig, og at det ikke kan noget selv. Det skal i stedet lære at mestre angstprovokerende situationer i små bidder, så selvtilliden vokser. 

2. Vær meget bevidst om at rose barnet verbalt og med kærtegn, når barnet viser mod og udholdenhed i svære situationer. Ikke fordi det får succes, men fordi det prøver.

3. Fortæl dit barn om episoder, hvor du selv har oplevet angst, så barnet lærer, at det er o.k. at tale om angsten.

Kilde: 24.dk og Angstforeningen.

Det kan være at dine ængstelige følelser påvirker barnet.

Hvis du opdrager:

1) Overbeskyttende/pylret. Barnet gør ikke selvstændige erfaringer, da de voksne konstant er i nærheden, for at passe på .
For eksempel at gå til skole, hvor mor eller far altid går med, selvom de jævnaldrene klassekammerater selv går til skolen.

2) Overkontrolleret/strengt. Barnet irettesættes hele tiden. Sid stille!, Hvordan er det du ser ud?, Nej! Nu spildte du! - sagde jeg ikke du skulle passe på!

Generalt gælder det, at hvis barnet udviser ængstelig adfærd, at opdrage mindre strengt (færre regler), og at vise det er OK at lave fejl eller glemme ting. At sige "Det var uheldigt" eller "Hovsa" når barnet spilder og tilføje: "Skal jeg hjælpe med at rydde op?" så barnet opfatter det ikke nær så strengt når fejl bliver begået. Det er vigtigt også at udvise denne adfærd over for dig selv, så barnet ser at mor eller far også begår fejl, eller gør noget forkert engang imellem, og at barnet ikke skal forsøge at være perfekt. Småbørn skal have ros hver dag.


Forskellen på socialangst og generthed:

Almindelig Generthed	Socialangst
Nervøsitet lige inden en begivenhed (f.eks. inden en tale) - men når man først kommer i gang, går det væk.	Stærk frygt lang tid i forvejen. Under talen muligvis mere og mere rødmen, rysten, talebesvær, panik.
Anspændt når man skal stå for en præsentation i skolen eller til et møde.	Udbliver fra undervisning/møde og ender måske med at droppe ud af skolen/miste sit arbejde.
Genert når man skal i kontakt med det modsatte køn.	Stærk social invalidering: Undgår enhver form for kontakt til det modsatte køn.
Taler ikke uopfordret med fremmede mennesker på en cafe, på stranden eller på et museum.	Totalt afskåret fra sådanne udflugter, hvor man bliver iagtaget af andre mennesker.
Bliver pinligt berørt, hvis noget "går galt" i supermarkedet; f.eks. hvis dankortet bliver afvist eller man har for lidt penge med.	Bare det at stå i køen, tale med expedienten og betale er pinligt.

Kilde: GlaxoSmithKline